Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk officer og kammerherre

Født mandag den 27. november 1826 i Store Heddinge
Død lørdag den 22. januar 1910 i København

Mini-biografi: Var søn af en major, blev som 13årig landkadet, 1844 sekondløjtnant og kom året efter til 7. bataljon som adjudant. Deltog i 1. slesvigske krig, udmærkede sig ved Frederiksstads forsvar, blev kompagnikommandør og 1849 premierløjtnant. Agathon Nickolin blev 1855 skoleofficer og lærer i Eksercits ved Landkadetkorpset, 1860 kaptajn af 2. klasse, 1862 af 1. klasse, gjorde tjeneste ved 15. bataljon, deltog 1864 ved 15. regiment i forsvaret af Dybbøl og Als. Blev stabschef ved 1. jyske Brigade i Aarhus, 1873 departementschef i Krigsministeriet og udnævnt til oberst. Nickolin blev 1879 chef for Livgardens Linjebataljon, 1883 chef for 3. regiment, 1885 generalmajor og chef for 1. jyske Brigade, 1888 chef for 1. sjællandske Brigade, 1891 generalinspektør for fodfolket. Var 1871 udkommanderet til den preussiske hær i Frankrig, 1883 til troppeøvelser i Sverige, sad som medlem af kommissionen til revision af lønningslovene for samtlige ministerier, af tjenestereglementskommissionen, var formand i en kommission angående ammunitionsforsyningen og attacheret kavaler hos kejser Alexander III af Rusland og den østrigske ærkehertug Vilhelm under disses ophold i København. Afsluttede den militære karriere som generalløjtnant og general i 2. generalkommandodistrikt. Modtog Storkorset, udnævntes til kammerherre, Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand og til Kommandør af 2. grad og 1. grad.