Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk nationalbankdirektør, modstandsmand og professor

Født torsdag den 25. december 1924 i Rårup, Hedensted
Død søndag den 21. august 2016

Mini-biografi: Var søn af biskop Skat Hoffmeyer, blev 1942 student fra Aarhus Katedralskole, læste teologi, men var under besættelsen involveret i modstandsbevægelsen og måtte flygte til Sverige. Studerede efter krigen økonomi på Københavns Universitet, blev 1951 cand.polit. og fik samme år ansættelse i Danmarks Nationalbank. Modtog et Rockefeller-stipendium og studerede 1954-55 i USA på universiteterne i Harvard og Berkeley. Erik Hoffmeyer blev 1956 lektor i nationaløkonomi ved Københavns Universitet, 1958 dr.polit. på disputatsen Dollar Shortage and the Structure of U. S. Foreign Trade, udnævntes 1959 til professor. Var økonomisk rådgiver i Danmarks Nationalbank, blev 1962 direktør i Bikuben, 1964 formand for direktionen, 1965 kgl. udnævnt nationalbankdirektør og formand for direktionen samt dansk Governor i Den internationale Valutafond. Fik tildelt adskillige tillidsposter, var bl.a. formand for Socialøkonomisk Samfund, C.L. Davids Fond og Samling, for bestyrelsen af Politiken Fonden, EF-centralbankkomiteen, Dansk Alzheimer-forenings Forskningsfond og for Den Rådgivende Komité for Miljøstøtteordningen for Østlandene. Var overvismand i Det økonomiske Råd, præsident for Psykiatrifonden og æresmedlem af den globale finansielle tænketank: Group of 30. Hoffmeyer leverede artikler til internationale fagtidsskrifter og Nationaløkonomisk Tidsskrift, udgav Stabile priser og fuld beskæftigelse, Strukturændringer på penge- og kapitalmarkedet, Velfærdsteori og velfærdsstat, Industriel vækst og Dansk pengehistorie. Modtog Fortjenstmedaljen i guld.