Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk forfatter, litteraturhistoriker, rektor og professor

Født tirsdag den 30. januar 1894 i Slagelse
Død tirsdag den 26. februar 1952 i Stockholm, Sverige

Mini-biografi: Efter nogle år ved landbruget studentereksamen fra Høng Studenterkursus 1916, cand.mag i dansk, tysk og latin 1922. Adjunkt ved Frederiksberg Gymnasium 1923, dr.phil. 1927 på en afhandling med titlen Mariaviserne, den lyriske Madonnadigtning fra Danmarks Middelalder. Docent i dansk litteraturhistorie ved Universitetsundervisningen i Jylland 1929, professor i nordisk litteratur ved Aarhus Universitet 1935-52. Ernst Frandsen var stærkt involveret i oprettelsen af Aarhus Universitet og blev universitetets første rektor 1935-36. Initiativtager til Det lærde Selskab i Aarhus 1945. I sin litteraturhistoriske forskning spændte Frandsen fra de middelalderlige folkeviser, mariaviser og salmer til den moderne danske litteratur. Nævnes skal det nyskabende værk Folkevisen, Studier i Middelalderens poetiske Litteratur (1935) og en lang række monografier over danske forfattere bl.a. Hans Christenssøn Sthen, Johannes Ewald, Ludvig Holstein samt over digteren Sophus Claussen, som var Frandsens svigerfar. I 1943 udkom bogen Aargangen, der maatte snuble i Starten om livsanskuelsesdebatten hos mellemkrigstidens forfattere. Bogens titel, som oprindelig stammer fra Jacob Paludan, er i forskellige versioner blevet et fast begreb. Ridder af Dannebrogordenen.