Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk have- og landskabsarkitekt

Født søndag den 17. marts 1878 på Frederiksberg
Død mandag den 30. april 1945 i Gentofte

Mini-biografi: Var søn af en gartner, blev student i 1897 og cand.phil. 1898, herefter uddannet som gartner hos handelsgartner N. Jensen i Valby 1899-1901 med efterfølgende studieophold i England 1901-02, i Jardin des Plantes i Paris 1902, i Tyskland 1903 samt i Belgien. Havde egen tegnestue 1906-14 og var derefter gartner for Gentofte kommune og graver ved Ordrup kirkegård 1910-27. Var lektor i havekunst ved Kunstakademiet 1924-41, stadsgartner ved Københavns kommune 1927-45 og medlem af Akademirådets udvalg for havekunst 1942-45. Gudmund Nyeland Brandts virksomhed som havearkitekt lå på et højt plan, der forenede akademisk saglighed med forståelse for fagets håndværk, materialets natur og vilkårene for planternes trivsel. Skabte gennem årene alle arter af haver: Kolonihaveparker, store villahaver, kirkegårde samt haveanlæg til boligkarréer. Var også den rette til at restaurere historiske haver og i fredningsspørgsmål, men beskæftigede sig også med sportsanlæg, legepladser og byplansager. Fik stor indflydelse i dansk havekunst gennem sin skarpe analytiske tænkning, sine indholdsrige skrifter, artikler i fagbladene samt mange forelæsninger for studerende og kolleger. Fik særlig betydning for udviklingen af den mindre have og udskiftede her de kunstfærdige tæppebede med vegetationsbilleder, der var dannet over motiver fra kulturlandskabet, f.eks. grøften, stengærdet samt blomsterengen.