Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk arkitekt og kommunalpolitiker

Født søndag den 18. juli 1880 i Odense
Død onsdag den 8. august 1945 i København

Mini-biografi: Var søn af en snedkermester, blev uddannet som snedker, tog konduktøreksamen fra Odense Tekniske Skole, gik på Vermehrens tegneskole og blev optaget på Kunstakademiets Arkitekturskole år 1900. Vandt 1910 akademiets lille guldmedalje, fik tildelt et rejsestipendium og rejste til Grækenland og Spanien. Deltog i Grækenland ved udgravningerne på Delos. Blev ved hjemkomsten assistent hos Martin Nyrop på arkitektskolen og begyndte tillige at drive selvstændig virksomhed. En af Henning Hansens første bygninger var Danmarks Hus på den baltiske udstilling i Malmö 1914, men de vigtigste arbejder var nok udviklingen af nye og bedre lejlighedstyper med grønne områder. Karréen ved Vilhelm Thomsens Allé er vel det første boligkompleks med opholdsstuer til gården, pionérarbejdet må være Solgården, hvor karréen åbner sig og giver lys til husblokkens indre. Hansen vandt 1936 1. præmie, i konkurrencen om Frederiksberg Rådhus, hvor planen var formet som et 'H' med en stor midterhal i tværaksen. Ledede til 1942 byggeriet, der efter arkitektens død blev opført efter helt nye tegninger. Hansen modtog årsmedaljen, Eckersberg Medalje, Bissens Præmie og fik fem gange Københavns Kommunes præmie for smukke nybygninger. Sad som medlem af akademiets plenarforsamling og akademirådet, var formand for Akademisk Arkitektforening og borgerrepræsentant. Var Ridder af Dannebrog samt Dannebrogsmand.