Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk kommandør

Født torsdag den 4. maj 1899 på Kokkedal Slot
Død tirsdag den 25. august 1981

Mini-biografi: Var søn af en forpagter, blev som 17årig kadet i søværnet og fik en lang og hæderfuld karriere her, blev 1921 sekondløjtnant, året efter premierløjtnant, 1931 kaptajnløjtnant, 1938 orlogskaptajn og endelig 1946 kommandørkaptajn. Johannes Jegstrup gennemgik foruden Søværnets Officersskole, også dykkerskolen samt flyvevæsnets observatørskole, gjorde en tid tjeneste som observatør og blev skibsinspektør ved Fyr- og vagervæsnet. Var under 2. verdenskrig chef på skiftende torpedobåde, gjorde tjeneste ved den danske efterretningstjeneste i Stockholm og i krigens sidste år ved SHAEF "de allierede styrkers hovedkvarter" i London. Blev efter krigen næstkommanderende ved Søofficersskolen, 1950 marineattaché ved den danske ambassade i London, året efter medlem af NATO, 1953 stabschef, 1957 chef for Grønlands kommando og marinedistrikt samt midlertidig kontreadmiral. Har skrevet Lærebog i dykning, til brug ved undervisningen på Søværnets dykkerskole samt Barndomserindringer fra Kokkedal. Jegstrup tog sin afsked 1961, var herefter ansat i søværnsstabens historiske sektion i 8 år, var vikar i Landmandsbankens hovedsæde 1962-74 og revisor i A/S Em. Z. Svitzers Bjergnings-Entreprise i samme tidsrum. Var formand for Søofficers-Foreningen, søkyndigt medlem af sø - og handelsretten og medlem af overskibssynet. Jegstrup var Ridder af Dannebrog, Kommandør af 2. grad af Dannebrog, havde modtaget Dannebrogsmændenes hæderstegn og var tildelt adskillige udenlandske ordner.