| Mini-biografi: Var datter af tandlæge Ernst Warming, fik efter skoletiden en uddannelse som sølvsmed i Georg Jensens Sølvsmedje, fremstillede arbejder for firmaet efter tegninger af bl.a. onklen, arkitekten Anton Rosen. Blev i 1916 ansat som leder af en væveskole oprettet af Dansk Husflidsselskab, skolen udviklede nye stoffer på baggrund af danske folkelige vævninger fra 1800-tallet, omsatte og genvævede gamle danske stoffer i forenklede mønstre og mere dæmpede farver end de originale. Fremstillede gardiner, portierer, divantæpper, puder og klædestof, men især møbelstoffer til både offentlige og private institutioner og firmaer. Karen Warming udviklede tidssvarende stoffer, bl.a. til arkitekttegnede møbler og modtog i 1931 priser for fire stoffer med egne kompositioner af foreningen Dansk Brugskunst. Åbnede i 1934 sin egen vævestue, fik succes og kunne snart ansætte højt uddannede vævere, der under hendes ledelse fremstillede gode og smukke møbelstoffer. De blev købt af bl.a. Statsbanerne, Folketinget, private virksomheder, danske ambassader i udlandet og altid på bestilling, så stofferne kunne specielt designes til formålet. Vævestuen blev omlagt og klarede sig, da der i 1930'erne kom importforbud af uld, bomuld og hør til vævning, mens mange andre vævestuer bukkede under. Karen Warmings vævestue fik guldmedalje på verdensudstillingerne i Bruxelles 1935 og Paris 1937. |
Vestre Kirkegård, København (gravsted nedlagt/findes ikke)