Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk forfatter, filosof, ingeniør og psykolog

Født lørdag den 31. marts 1849 i Husby, Holstebro
Død fredag den 20. september 1912 på Frederiksberg

Mini-biografi: Var søn af en sognepræst, modtog privatundervisning, tog siden præliminæreksamen i København og adgangseksamen til Polyteknisk læreanstalt. Blev 1874 cand.polyt., var et år ingeniørassistent ved Københavns vandværk og blev 1875 assistent hos professor L.F. Holmberg ved Polyteknisk læreanstalt. Ludvig Feilberg var tillige assistent ved Landbohøjskolen, blev her docent i jord- og vandbygningslære samt tegning 1983. Var fra 1887 ministeriets tilsynsførende ved folkehøjskolerne, landbrugs- og husholdningsskolerne samt inspektør ved flere ministerielt oprettede kurser for lærere og lærerinder ved skoler og højskoler. Interesserede sig for psykologi, førte journaler over sine følelser hele livet og efterlod sig 6-7000 skrevne sider. Ludvig Feilberg udgav 1881 Om størst Udbytte af Sjælsevner. Bidrag til en praktisk Psykologi, siden kom bl.a. Holbergs Træ i Fiolstræde, Stemninger og Billeder i harmonisk Ordning, Om Ligeløb og Kredsning i Sjælelivet, Om sjælelig Ringhed, Om Manglen paa Forstaaelse imellem Folkehøjskolen og den akademiske Verden i Tidsskrift for Aandskultur, Naturlærens Leve-ABC, Kort Fremstilling af de sjælelige Naturudviklingslove samt Kortfattet Lærebog i teknisk Mekanik. Den sjælehygiejniske tendens i skrifterne har vakt interesse, bl.a. inden for folkehøjskolen. Da de Samlede Skrifter udkom efter Feilbergs død, dannedes en forening for udbredelse af kendskab til forfatterens tanker. Udnævntes til Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.