Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk direktør, konferensråd og rentekammerdeputeret

Født onsdag den 26. august 1750 i Bramming (tidl. Bramminge)
Død mandag den 15. marts 1824 på Frederiksberg

Mini-biografi: Var søn af en kancellisekretær gik på Sorø Akademi, studerede statskundskab og jura på Københavns Universitet og tog embedseksamen 1771. Peder Wormskiold begyndte herefter sin livslange karriere inden for statsadministrationen og blev 1776 kammersekretær ved Det vestindisk-guineiske Rente- og Generaltoldkammer, men fik året efter en tilsvarende stilling ved Rentekammeret. Udnævntes 1781 til kommitteret, 1796 til deputeret og var fra 1810 1. deputeret. Blev 1784 medlem af en kommission, der skulle undersøge Det Kongelige Teaters forfatning og sad i årene 1786-92 som medlem af teatrets direktion. Var gennem sit ægteskab blevet optaget i den jyske godsejerstand, fik 1786 sæde i den store landbokommission og udførte her et godt og sagkyndigt arbejde. Wormskiold sad som medlem af direktionen for Frederiks Hospital, af Kreditkassens direktion, af Kommissionen for Universitetets og Kommunitetets Jordegods, af Den ekstraordinære Finanskommission, af kuratelet for Vemmetofte Kloster, af Providerings-kommissionen for Sjælland, Lolland, Falster og Møn, af Finansdeputationen, af Kommissionen angående den islandske handels frigivelse. Var medlem af kommissionen angående forvaltningen af Bidstrup Gods og kommissionen angående embedsgårde i Norge, var tillige ekstraordinær assessor i Højesteret. Modtog Storkorset af Dannebrog, udnævntes til kammerråd, justitsråd, etatsråd, konferensråd, Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand samt Kommandør af Dannebrog. Var far til naturforskeren Morten Wormskjold.